Produktspecialist

  • Ballerup

Hos TOPdesk hjælper vi vores kunder med at levere en bedre service, med vores brugervenlige service management software og målrettede rådgivning. Vi har over 20 års erfaring med procesoptimering, implementering og support, og er en af Danmarks førende service management leverandører.

Hvad består jobbet af?

Du bliver en del af et ungt team der pt. består af 5 supportere/specialister og en teamleder. Du vil få en særlig rolle i teamet som produktspecialist og partneransvarlig.

Du vil være med til at teste nye funktioner, opbygge produktviden, agere projektleder på kundetilpasninger samt supportere vores salgs- og konsulentafdelinger. Du vil bistå salgsteamet med teknisk Presales-bistand og være et anker omkring besvarelse af udbud. Derudover skal du, sammen med teamet, supportere kunder i brugen af TOPdesk.

Du vil blive ansvarlig for vores partnerløsninger og i tæt samarbejde med den internationale Partner Manager på vores hovedkontor, skal du opbygge interne processer omkring bestillinger og leveringer af disse.

Det forventer vi af dig ...

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er servicemindede, ansvarlige og fleksible. Som produktspecialist hos TOPdesk vil disse tre dele være nøgleord for succes i din opgaveløsning.

Derudover skal du:

  • have sans for god kundeservice og naturligt følge op på dine sager
  • have vilje til at søge løsninger, når de ikke er givet på forhånd
  • være udadvendt og professionel
  • være struktureret, have gode formuleringsevner og være i stand til at sætte dig i kundens sted
  • have stor forståelse for IT (hvor fx SQL databaser og API integrationer ikke er fremmedord)
  • være indstillet på kundebesøg i alle dele af landet, hvor det vil være en fordel at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed
  • være tryg ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk
  • kendskab til Service Management og ITIL vil være en fordel

Vi vægter personlighed og at du passer ind hos os, højere end dokumenteret erfaring.

Vi tilbyder dig

I TOPdesk har vi et uformelt arbejdsmiljø med rig mulighed for indflydelse, ligesom vi prioriterer personlig og faglig udvikling højt. Vi har en sund kultur, hvor vi vægter trivsel højt. Vi bor i attraktive lokaler i World Trade Center Ballerup med adgang til lækker kantine, fitnesscenter og healthcare center i samme bygning. Din lønpakke vil matche dine kvalifikationer.

Stillingen er i gennemsnit 37 timer pr. uge og med start hurtigst muligt. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge indenfor supportens åbningstid (hverdage 08:30-16:30), men der må påregnes skæve arbejdstider i forbindelse med kundemøder rundt i landet.

Hvad så nu?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR ansvarlig Mona Ley på tlf. 39750274 eller mail hr@topdesk.dk.

Send din ansøgning og CV via jobindex hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale.

Læs mere om TOPdesk som arbejdsplads på www.topdesk-karriere.dk eller læs mere om TOPdesk på www.topdesk.dk